Bliv Hjernehjælpspartner

Hjernehjælpspartnerskabet er et samarbejde for virksomheder og organisationer der ønsker at styrke støtten til mennesker ramt af hjerneskade og deres pårørende. Partnerskabet giver eksklusiv adgang til Hjernehjælpskassen og fungerer samtidig som et institutionsmedlemskab af Hjerneskadeforeningen – med en række faglige og praktiske fordele.

Når en person får en hjerneskade, rammer det hele familien. Chokket, usikkerheden og informationsmængden kan være overvældende. Netop derfor gør det en verden til forskel at få den rette støtte – allerede fra begyndelsen.

Som Hjernehjælpspartner er I med til at give familierne et fast holdepunkt i de første svære timer, dage, uger og måneder. I får fri adgang til Hjernehjælpskassen og bliver en del af et fællesskab hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd.

Læs mere om partnerskabet herunder, eller klik dig direkte videre til tilmelding.

“Vi har erfaret, at Hjernehjælpskassen gør en mærkbar forskel for både patienter og deres pårørende. Den giver ro, kontrol og hjælper de pårørende med at forstå en kompleks situation. Det er et utroligt godt tilbud, og vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra både patienter og pårørende.”

hjernehjaelpspartner_omsorg

Hvad får I som Hjernehjælpspartner

Som partner får I blandt andet:

  • Fri adgang til Hjernehjælpskassen – bestil frit til jeres behov og udlevér efter indlæggelse eller ved opstart i rehabilitering. Med partnerskabet følger også undervisning og sparring om brug og udlevering af kassen.

  • Velkomstpakke – med en række af vores oplysningsmaterialer.

  • En uformel opstartssamtale – vi ringer jer op kort efter tilmelding og taler om jeres behov og ønsker. I får samtidig en fast kontaktperson i foreningen.

  • Sparring med vores socialrådgiver – når I har brug for det.

  • Gratis prøver på udvalgte nye udgivelser og materialer.

  • Adgang til webinarer og netværk med fokus på hjerneskade, pårørendestøtte og rehabilitering.

  • 10 eksemplarer af medlemsbladet Hjernebladet 4 gange årligt.

  • 25 % rabat i Hjerneskadeforeningens netbutik – og hertil gratis prøver på nye udgivelser og produkter.

  • Mulighed for synlighed – I kan dele relevante cases eller få omtale i Hjerneskadeforeningens medier.

Hvad koster det?

Et hjernehjælpspartnerskab koster 1900 kr. om året. Prisen inkluderer et institutionsmedlemskab i Hjerneskadeforeningen som også giver tilknytning til en lokalafdeling i jeres område.

Hvem kan blive Hjernehjælpspartner?

Alle faglige aktører med kontakt til mennesker ramt af hjerneskade og deres pårørende – for eksempel:

  • Sygehuse og sengeafsnit

  • Genoptrænings- og rehabiliteringscentre

  • Kommunale enheder og hjerneteams

  • Specialskoler og bosteder

  • NGO’er og frivillige tilbud

Da Hjernehjælpskassen især er  udviklet til den akutte fase og opstarten af rehabilitering, er partnerskabet særligt relevant for jer der møder familierne tidligt i forløbet.

Hvorfor blive Hjernehjælpspartner?

Fordi det ikke er nok at informere om diagnoser og forløb. Familierne har brug for støtte til at leve med de forandringer skaden medfører.

Hjernehjælpskassen skaber ro, retning og håb. Den hjælper familier med at forstå det der er sket – og navigere i det der kommer. Som Hjernehjælpspartner er I med til at mindske ulighed i sundhed og give ramte og pårørende en bedre start på livet med hjerneskade.

Samtidig hjælper I jeres personale til at tage de svære samtaler med struktur og udgangspunkt i borgerens behov – også de behov familien måske endnu ikke selv kan formulere.

Klar til et partnerskab?

Udfyld formularen på denne side hvor du også kan læse mere om Hjernepartnerskabet. I er også velkommen til at kontakte os hvis I har spørgsmål. Vi glæder os til samarbejdet.